Kontingent
Værd at vide om kontingent og evt. nedsættelse eller fritagelse i Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg.
Årligt kontingent
Dit årlige kontingent for 2025 som medlem af Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg er vedtaget på Lærerkredsens ordinære generalforsamling 6.3.2025.
Kontingentsatser 2025:
Almindelige medlemmer (fraktion 1 og 2) 593 kr. pr. måned
Pensionister (fraktion 4) 154 kr. pr. måned
Særlige medlemmer* 145 kr. pr. måned
Der opkræves kvartalsvis for fraktion 1 og 2 og halvårligt for fraktion 4 og 6 (januar og juli).
* Særlige medlemmer er f.eks. læreruddannede, der er ansat under et andet overenskomstområde - som ønsker at bevare en tilknytning til DLF og modtage Folkeskolen.
Startmedlemskab
Startmedlemskabet indebærer, at medlemmer, der første gang indmeldes i foreningens fraktion 1 eller 2, bevilges 50 % kontingentnedsættelse i de første 6 måneder af medlemskabet. Undtaget herfra er medlemmer, der er omfattet af karensbestemmelsen. Denne gruppe medlemmer betaler fuldt kontingent som hidtil.
Nedsat kontingent?

Husk at meddele os, hvis der sker ændringer i dit arbejdsliv, som har betydning for dit medlemskab og kontingent.
Hvad sker der, hvis du ikke betaler dit kontingent
Hvis du ikke betaler dit kontingent, så får du påmindelse om manglende betaling. Betaler du stadig ikke kontingentet, bliver du slettet som medlem med tre måneders restance.
Du kan blive medlem igen, når du har betalt din restance eller aftalt en afdragsordning med Danmarks Lærerforening.
Læs mere om betingelserne for kontingent i Danmarks Lærerforening